Mobil dækning i Asferg

Hvornår får vi en ordentlig mobil dækning i Asferg? Det spørgsmål stillede flere, da jeg i går var rundt med Røde Kors raslebøssen.
Svaret er: Medio december 🙂
Jeg har haft fat i kommunens bredbåndskoordinator, der tog fat i Telia – Telenor, der helt tilbage i marts 2020 fik tilladelse til opsætning af en 36 m høj rørmast. De forventer, at masten leveres 1. december, og at også selskabet 3 vil sætte en sender på masten.
Har man sit abonnement i et TDC selskab, kan man måske spørge dem, om de ikke også sætter en sender op eller om man skal flytte sit abonnement.
Det er på høje tid at den mast kommer. Jeg har vedhæftet nogle dækningskort for indendørs dækning ved samtale (3 har kun kort for udendørs dækning).

Skriv et svar