Kære alle
Vedlagt en invitation til at deltage i et forsamlingshus-arrangement i Randers Kommune om, hvordan vi sammen skaber fremtidens kommune.
Kommunen står på mange måder ved en skillevej. Selvom vi har meget at være stolte af, står vi også med store udfordringer. Vi har stærke fællesskaber, en fantastisk natur, et aktivt erhvervsliv, stærke kulturtilbud og mennesker med vilje til at gøre en forskel. Men vi har også nogle grundlæggende økonomiske og sociale udfordringer.
Derfor inviterer vi nu til forsamlingshusmøder i hele kommunen. Det gør vi, fordi der er brug for alle gode ideer og lokal viden for at finde bud på løsninger.
I vedhæftede er et overblik over de møder, som afholdes rundt om i kommunen.
Vi håber du vil tilmelde dig et af møderne på www.fremtidensranders.dk/arrangementer
Samtidig har vi brug for din hjælp til at dele invitationen med så mange som muligt, som du kender og som kunne have interesse i at deltage – fx i det møde vi holder i nærheden af dit lokalområde.
Man er naturligvis velkommen til at vælge frit mellem de i alt 10 møder som vi holder rundt omkring i kommunen.
Vi håber at se dig – og at du vil hjælpe med at dele. På forhånd tak.
Venlig hilsen
Jesper Kaas Schmidt
Kommunaldirektør
Randers Kommune
Byrådssekretariatet
89151005 – 22243342