En anderledes Kulturhusdag – kig med bag kulisserne

Hvornår:
6. marts 2021 kl. 11:00 – 12:30
2021-03-06T11:00:00+01:00
2021-03-06T12:30:00+01:00
Hvor:
Online med Facebook Live
Pris:
Gratis
Kontakt:
Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Randers Kommune
Kulturhuset ryster posen og inviterer alle indenfor til en garanteret corona-fri oplevelse!
Det traditionsrige Kulturhusdag er jo desværre aflyst i år, men helt forbigå dagen vil vi naturligvis ikke.
Kig med online når Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum åbner ind til en ellers lukket verden med en guidet tur bag kulisserne i huset.
Turen går først heeelt op på Kulturhusets tag med fænomenal udsigt over Randers. Du også får et unikt kig ind i Randers Kunstmuseums misundelsesværdige kunstsamlinger i kælderen og kommer tæt på mærkelige genstande som salamier og våben fra slavekrige i Museum Østjyllands gemmer. Randers Bibliotek byder på gode historier om biblioteks-cyklen, en navnekonkurrence og en fantastisk trappe – som man ikke må gå på!
Tryk tilmeld her, og få direkte besked, når vi sender her på Facebook. Når det ER sendt, så kan du gense videoerne på Facebooksiderne for Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum.
God fornøjelse – og vi ses igen til Kulturhusdag 2022, hvor vi sammen skal give den SÅ meget gas i Kulturhuset den første lørdag i marts!

Skriv et svar