Festivalpulje er åben for ansøgninger 2021

Randers Kommunes Landdistriktsudvalg har igen i år afsat en pulje på 100.000 kroner til aktiviteter i forbindelse med Landsbyfestival 2021, som afvikles i uge 26. Altså i starten af sommerferien. Går du med en god idé, eller er du allerede i gang med at planlægge en aktivitet i landdistrikterne i Randers Kommune, er det altså nu, du kan søge om støtte til afviklingen.

BEMÆRK: I Landdistriktsnyhedsbrevet står der uge 27. Det er en fejl. Festivalen holdes i uge 26, som i 2021, er den første uge af sommerferien.

I uge 26 fra mandag d. 28. juni – søndag d. 4.juli danner landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune ramme for en landsbyfestival, der indeholder en bred vifte af sjove og spændende aktiviteter. Aktiviteterne vil favne bredt, således der er noget for enhver smag.

Kan jeres landsbys kirke, forsamlingshus, sportshal, legeplads, madpakkehus eller noget helt andet danne ramme om et sjovt og spændende arrangement, så har I lige nu mulighed for at få tilskud, så jeres landsby bliver sat på landkortet.

Landdistriktsudvalget har afsat en pulje på 100.000 kroner, som kan søges af foreninger i landsbyer og landdistrikter, der ønsker at lave et arrangement i relation til landsbyfestivalen.

Markedsføring

Randers Kommune laver et samlet program for uge 26, hvor der ud over de støttede aktiviteter, også vil fremgå andre aktøres aktiviteter. F.eks. hvilke dage grejbasen i Udbyhøj vil være bemandet.

Der er ud over de 100.000 kr. til aktiviteter, afsat 20.000 kr. til markedsføring i 2021, så det forventes at nå bredt ud.

Ansøgning og tilskud

Man ansøger om midler fra festivalpuljen ved at beskrive sin aktivitet og opstille et budget. Det kan være i excel, i et Word-dokument eller en mail. Husk at skrive hvor stort et beløb I søger.

Der kan søges op til 20.000 kr. pr. aktivitet.

Husk at angive CVR nr. på den forening der står bag aktiviteten.

Krav til aktiviteten

  • Aktiviteten skal afholdes af en forening, institution eller lign. som har et CVR nr.
  • Aktiviteten skal afholdes i Randers kommunes landdistrikter, som omfatter alt udenfor Randers by.
  • Aktiviteten skal afholdes i uge 26.
  • Det skal være gratis at deltage.
  • Ansøgningen indsendes senest d. 15. marts 2021 til landdistriktsservice@randers.dk.

Landdistriktsudvalget fordeler midlerne på møde d. 7. april 2021.

Skriv et svar