PIF Mountainbike starter op igen

Danmarks Idrætsforbund har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen tilpasset deres anbefalinger til idrætsforeninger, så der nu kan åbnes for udendørsidræt uden kropskontakt. Der er samtidig sat en masse krav og retningslinjer om bl.a. 2 meters afstand, max 9 personer på holdene, afspritning før og efter, ingen adgang til bad og toilet, at medlemmer primært bruger eget udstyr mm. Se evt. mere her: https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2020/4/dif-s-og-s-dgi-s-tilpasser-s-anbefalinger-s-om-s-udendorsidraet?utm_source=Foreningsfokus&utm_campaign=2b101a72fc-DIF+og+DGI+tilpasser+anbefalinger+om+udendorsidrae&utm_medium=email&utm_term=0_5052cf16ee-2b101a72fc-89142577

I Purhus IF kan vi næsten ikke vente med at komme i gang og åbne for alle vores aktiviteter og fantastiske fællesskab igen. Vi er dog nødsaget til stadig at tage ansvar og åbne forsigtigt og forsvarligt op, så vi ikke bliver kilde til stor smittespredning.

Bestyrelsen i Purhus IF har derfor besluttet, at der i første omgang åbnes op for vores Mountainbike hold, da dette ses som forsvarligt ud fra de retningslinjer, der er fastlagt. Instruktørerne på holdet bliver klædt på til at sikre, at retningslinjerne overholdes, og de vil ligeledes orientere deltagerne om tid og sted. De øvrige hold må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, og vi følger og vurderer selvfølgelig situationen løbende.

Vi håber på jeres tålmodighed og forståelse.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til formand for bestyrelsen, Jens Larsen: 40 44 65 16.

Pas på jer selv – og vi glæder os til at se jer alle igen ?

Skriv et svar